top of page

Ny konspirationsreori: Steve Jobs lever

  • Forfatters billede: AppleFacts
    AppleFacts
  • 16. sep. 2019
  • 1 min læsning

Et snapshot af en Steve Jobs-lookalike har givet anledning til konspirationsteorier om, at Apple-geniet lever og gemmer sig i Egypten.


Medstifteren af en af verdens største virksomheder, Apple, døde i 2011 som 56-årig efter en lang kamp mod kræft.

På et billede, der blev lagt på Facebook i lørdags, sidder en mand med en slående lighed med Steve Jobs. Øjensynlig sidder manden med en kop kaffe i Kairo. Billedet har givet anledning til forskellige rygter om, at tech-giganten faktisk stadig lever.


Ikke nok med, at billedet viser en mand med en slående lighed, så har lookaliken på billedet også bare tæer. Det rammer hovedet på sømmet i forhold til Jobs' fans, som alle ved, at geniet altid gik barfodet rundt, når han brainstormede nye idéer.





En skarp beskuer har dog påpeget, at manden på billedet ikke bærer et Apple-ur, og det må være det største tegn på, at det ikke er Steve Jobs.

Billedet blev også delt på det sociale netværk Reddit. Her fik billedet hurtigt hundredevis af kommentarer, hvor mange var overbeviste om, at det var den rigtige Steve Jobs på billedet.

En bruger skriver f.eks.: "Den fyr ligner for meget Jobs til at det kan være et tilfælde."

Generelt var der på Reddit en stemning af, at både Egypten, måden manden sidder og klæder sig på, passer så godt til Steve Jobs, at det reelt kunne være sandt, at han har iscenesat sin egen død. Der er dog ingen beviser for hvor og hvornår billedet er taget.



 
 
 

Comentários


Indlæg: Blog2_Post

AppleFacts

Aalborg, Danmark

©2020 Copyright with all rights reserved. AppleFacts. Proudly created with Wix.com

bottom of page